| |
| | |
|
 |
| Opdateret den 7. marts 2011 | |
Pædagogiske læreplaner og virksomhedsplan
Institutions beskrivelse:
Institutionen er en gård/natur børnehave.
Børnehaven er fordelt på 3 stuer, 1 stue med 2-3 årige børn og 2 stuer med 3-6 årige børn. Børnehaven er normeret til 35 børn.
Børnehaven har sin egen bus som er en højt prioriteret aktivitet.
Vi har en stor legeplads med mange motoriske udfordringer.
Lovgrundlag
Folketinget har besluttet, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børn i alderen ½ år til skolealderen, der giver rum for læring og udvikling.
Loven trådte i kraft den 1.8.2004.
Læreplanen skal med udgangspunkt i sammensætning af børnegruppen beskrive dagtilbudets arbejde med mål og læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.
Socialministeren har fastsat nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbudet.
Læreplanen skal omhandle 6 obligatoriske temaer.
Der skal fremgå af læreplanen, hvordan vi dokumenterer og evaluerer.
Læreplanen skal godkendes af forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Læreplanen skal evalueres hvert år af forældrebestyrelsen.
Formål og principper for læring i dagtilbud
Op hold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelser, forandring og erfaring.
Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen.
Grundlag for læring i ”Frihedslyst”.
Glade og trygge børn.
At børnene møder:Voksne der er tydelige og nemme at aflæse.
Voksne der sætter ord på barnets handlinger, så barnet føler sig betydnings fuldt.
Voksne der viser, at de kan lide at være sammen med barnet.
Voksne der er nærværende.
Selv hjulpne børn:
At børnene møder:Voksne der giver sig god tid.
Voksne der tror på at barnet kan selv.
Voksne der står ved siden af, når barnet udforsker og overskrider egne grænse.
Hensynsfulde børn:
At børnene møder:
Voksne som respekterer hinanden, dyrene og naturen.
Voksne som viser at barnets meninger også har værdi.
Voksne der respekterer barnet for den, det er.
De seks obligatoriske temaer
1 Barnets alsidige personlige udvikling
2 Sociale kompetencer
3 Sprog
4 Krop og bevægelser
5 Natur og naturfænomener
6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læring er også:
- at vi siger pænt goddag til hinanden, når vi kommer i børnehaven.
- at barnet selv lærer at tage sit tøj af og på.- at man sidder ordentlig ved bordet, når man spiser.
- at vi lærer at lytte til hinanden, og tale efter tur.
- at barnet lærer at rydde op efter sig selv.
- at vi hjælper hinanden i hverdagen.
- at barnet lærer at passe på børnehavens og andre børns ting.
- at lære at behandle vores dyr med respekt.
- at vi siger pænt farvel til hinanden, når vi går hjem.
Læreplaner:
1. Barnets alsidige personlige udvikling.
Mål:
- at vi kender og styrker barnets stærke sider samt støtter barnet i at opnå nye færdigheder.
- at vi støtter barnet i dets empatiske udvikling.
- at hjælpe barnet til at have tillid til sig selv og andre, og støtte den personlige udvikling.
- at få barnet til at føle selvværd.
- at få indarbejdet renlighed og selvhjulpenhed.
Hvordan:
- Barnet bliver bevist om, hvad det er god til, og hvad det skal øve sig på.
- Lære barnet andre børns følelser at kende.
- At de voksne roser og anerkender det barnet, er god til.
- At voksne respekterer og viser barnets meninger har værdi.
- Ved at de voksne i de daglige rutiner har den fornødende tid og ro til at lade barnet prøve selv.
Eksempel:
Efter madpakker, går børnene på toilettet, den voksne opfordrer barnet til selv at tage bleen af. Barnet prøver, men syntes det er svært. Den voksne viser, hvordan det gøres i den ene side, hvorefter barnet selv kan i den anden side. Næste gang kan barnet næsten selv.
Læring:
Barnet ved nu, at det selv kan tage sin ble af. Barnet har på den måde lært, at ved hjælp af gentagelser og den nødvendige støtte fra en voksen, er det ikke længere svært at tage bleen af, og er nu klar til nye udfordringer.
Dokumentation:
Fortæller forældrene løbende om barnets sejre.
Forældresamtaler.
Tegninger og fotos.
Månedsbrev.
Evaluering: På stuemøder og personalemøder gennemgår vi børnenes udvikling.
2. Sociale kompetencer.
Mål:
- at opleve tryghed og tillid til at kunne indgå i fællesskaber.
- at opleve nære venskaber.
- at have forståelse og respekt for andre børn og dyr.
- at kunne udtrykke egne behov og sætte sig ind i andres.
- at lære at kunne håndtere konflikter
Hvordan:
- at de voksne viser at de kan lide barnet og være fælles om nogle ting.
- at de voksne støtter dem i at opbygge nære venskaber.
- at både børn og voksne giver sig tid til at lytte til hinanden.
- at man lærer at vente til, det bliver ens tur.
- at barnet selv skal prøve at løse konflikter.
Eksempel:
Vi er på legepladen, og et barn sidder på legehus taget og råber:” du kan ikke komme herop”. En voksen siger, at det jo ikke er alle, der kan lide at kravle så højt op. Det kunne jo være han hellere vil blive nede i sandkassen.
Eksempel:
Barnet lærer at respektere, at andre har andre behov, og barnet lærer at have forståelse for, at der er forskellige ting, vi er gode til.
Dokumentation:
Fortælle forældrene løbende om barnets initiativ og handlinger.
Forældresamtaler.
Evaluering:
På stue- og personalemøder gennemgår vi børnene.
3. Sprog.
Mål:
- at vi giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem børnehavens daglige aktiviteter.
- at barnet dagligt udfordres til sproglig kreativitet.
- at styrke barnets nysgerrighed til farver, symboler, begreber, bogstaver og tal.
Hvordan:
- at vi læser bøger, synger sange og leger med rim og remser.
- at vi gennem daglige snak og ved at sætte ord på vores og deres handlinger.
- at vi f. eks på ture snakker om symboler og deres betydning.
Eksempel:
Til middag går snakken om, hvor mange børn der er i dag.
Et barn starter og tæller til 7, hvorefter den voksne hjælper barnet med at tælle færdig.
Læring:
Barnet lærer tal remsen gennem daglige gentagelser. Barnet får lyst til at prøve igen, og bliver stolt over at kunne.
Dokumentation:
Fortælle forældrene løbende om barnets initiativer og handlinger.
Forældresamtaler.
Sproglig iagttagelse.
Evaluering:
På stue- og personale møder.
4. Krop og bevægelse.
Mål:
- at vi styrker børnenes kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig.
- at vi i det daglige styrker børnene fin og grovmotorisk.
- at børnene får en forståelse af vigtigheden i hygiejne og sundhed.
Hvordan:
- gennem legen på vores store og varierede legeplads.
- at vi gennem ture med bussen f.eks. tager til skov og strand og på legepladsen kører på cykler og moon-car.
- at vi gennem f.eks. af- og påklædning, tegning, perler, modellervoks styrker børnenes finmotorik og kropsbevidsthed.
- Vi vasker hænder hver dag før spisning og efter toilet besøg. Vi får besøg af tandlægen en gang hver 14 dag. Vi har maddag en gang hver uge og snakker om sund og varieret mad.
Eksempel:
Et barn betragter nogle større børn, der går balance på en træstamme, og får lyst til at prøve. Barnet går derefter hen og beder om hjælp hos en voksen, barnet får en hjælpende hånd og efter et par forsøg kan barnet selv gå på line.
Læring:
Vi har på vores legeplads et stort og varieret terræn som giver store muligheder for at styrke børnenes motorik. Ved bl.a. gynge, rutsche, balancegang og styrkning af den taktile sans, gennem de natur materialer, der findes på legepladsen.
Dokumentation:
Fortælle forældrene løbende om barnets initiativer og handlinger.
Forældresamtaler.
Evaluering:
På stue og personalemøder.
5. Natur og naturfænomener.
Mål:
- at børnene udvikler en glæde og forståelse ved naturen.
- at børnene viser en ansvarlighed og respekt for naturen.
- at børnene via genkendelse får et indblik i årets gang. Vi ser frø blive til planter.
- at børnene lærer at bruge naturen som et rum for leg.
Hvordan:
- vi bruger den omliggende natur og vægter udelivet på legepladsen højt, hele året.
- vi bruger vores bus, og kører til skov og strand for at opleve forskellige natur områder.
- vi i det daglige lærer børnene at respektere naturen og miljøet.
- vi snakker om naturens og årets gang.
- at vi som voksne viser et godt eksempel.
- at børnene er med til at så og tilplante vores højbede.
Eksempel:
På en skovtur, sidder der en gruppe børn og spiser i en skov, et barn taber et stykke papir og så går snakken om hvilke ting der må smides i naturen. Papiret bliver samlet op, og gemt til vi kommer til en skraldespand.
Læring:
Børnene lærer nu i det små at beskytte naturen, og kan også fortælle det videre til de andre børn.
Dokumentation:
Fortæller forældrene løbende om barnets sejre.
Forældresamtaler.
Foto.
Skrive på stuernes tavler.
Materiale indsamling.
Evaluering:
På stuemøder og personalemøder.
Vi reflekterer på oplevelserne.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
Mål:
- at børnene oplever forskellige kulturformer/ steder og får mulighed for at afprøve dem.
- at børnene får viden om og forståelse for værdien af traditioner.
Hvordan:
- vi vægter institutionens traditioner højt som bl.a. er julebørnegudstjeneste, påskeløb, bedsteforældredag og sommerfest.
- ved at give børnene kendskab til de danske traditioner og højtider.
- ved at besøge kirker, museer og andre institutioner.
- ved at give børnene adgang til computere.
- ved at tage børnene med på indkøb til maddage.
Eksempel:
Vi har været i børneteater og har set et eventyr, og da vi kommer hjem får en lille gruppe børn, lyst til at prøve kræfter med skuespillets svære kunst, de går i puderummet og efter et stykke tid bliver der inviteret til forestilling.
Læring:
Børnene lærer at udtrykke sig kropsligt, sprogligt og bruge deres fantasi.
Dokumentation:
Fortæller forældrene om barnets oplevelser.
Skriver på stuernes tavler.
Forældresamtaler.
Foto.
Månedsdsbrev.
Evaluering:
På stuemøder og personalemøder.
STØTTEBØRN
Børn med specifikke vanskeligheder tildeles støttetimer efter individuelle behov.
Der bliver lavet en Kuno Beller – en udviklingsprofil – på barnet, hvorefter man arbejder målrettet fremad med den speciel pædagogiske indsats fra den nederste nærmeste zone.
Børn med fonologiske vanskeligheder får udarbejdet en Tras – en tidlig registrering af sprogudvikling – hvor man ligeledes arbejdet målrettet fremad indenfor de forskellige felter.
Evt. inddrage talepædagog.
Desuden arbejder støttepædagogerne med ”Karlstadmodellen” – sprogudvikling hos handicappede børn -.
Modellen er delt op i 5 faser:
Performativ (før det talte ord) kommunikation
Ordstadium
Enkel grammatik
Udbygget grammatik
Tale og udtale
og Netværket – som pædagogisk ide. De vigtigste voksne omkring barnet mødes hver 5. uge om rollefordeling – hvem gør hvad med barnet? Hvordan gik det, vi har arbejdet med? Hvad skal vi arbejde videre med?
Forældre, talepædagog, støttepædagog og evt. Småbørnscentret deltager altid i møderne – andre voksne, der er aktuelle lige nu er altid velkomne.
Modellen ligger op til, at den speciel pædagogiske indsats sættes så tidligt i værk som muligt.
Forældre
P.P.R.
Småbørnscentret
Børnehavens visioner
At børn og personale er i et hjemligt miljø, hvor fællesnævneren er leg, natur og dyr i en naturlig sammenhæng.
At personale, børn og forældre føler, at det er deres børnehave, samt at lokalsamfundet inddrages.
At leve i et fællesskab med en glad og tryg atmosfære for både børn og voksne, små og store, drenge og piger.
Vores mål
· At børn og voksne er glade og trygge
· At børnene lærer hensynsfuldhed, respekt og ansvar
· At de udvikles motorisk, socialt og sprogligt
· At børn udvikler selvstændighed og selvregulering
· At udvikle børns fantasi, kreativitet og humor
· At bruge, værne og forstå naturen
· At tilgodese børn på forskellige alderstrin
· At tilgodese forskellen på drenge og piger
· At sikre en god forældrekontakt/samarbejde
· At udvikle samarbejdet med skolen
· At lokalsamfundet inddrages, og giver børnene kendskab til forskellige arbejdspladser
· At de studerende giver børnehaven nye inspirationer, og vi er med til at præge uddannelsen i samarbejde med dem.
· At de 2-3 årige har mulighed for at vænne sig stille og roligt til livet i Børnehaven.
Virksomhedsplan.
Præsentation af Børnehaven Frihedslyst
Institutionens navn: Børnehaven Frihedslyst
Adresse: Pejmarksvej 3, Voldby
8500 Grenå
Tlf.: 86332650
Åbningstider: 51½ timer ugentlig
Man. – Tors. 6.30 til 17.00
Fre. 6.30 til 16.00
Institutionsbeskrivelse
Børnehaven Frihedslyst er en gård, som er bygget i 1905 og første marts 1991 blev den, på baggrund af en forældregruppe´s store forarbejde, lavet til en børnehave med plads til 21 børn. Senere blev børnehaven udvidet til 42 og derefter til 54 børn i 1993.
Institutionen er en gård/naturbørnehave, den er samtidig en uddannelsesinstitution.
Indendørs fysiske rammer
Da børnehaven er blevet bygget op omkring en gammel gård, er børnegrupperne inddelt i to huse.
Stuehuset: Denne stue har plads til ca. 21 børn mellem 3 og 6 år. I stuehuset er institutionens køkken, en naturstue/IT rum, et puderum, en dukkekrog samt et spise- og legerum.
Laden og Roladen: Laden har plads til ca. 21 børn mellem 3 og 6 år. Her er tilknyttet 2 pædagoger og 1 medhjælper som fast personale. Laden har et spillerum/hyggerum samt et spise- og legerum.
Roladen er en lille stue for de 2 til 3 årige børn. Her er foreløbig 10 børn. Antallet afhænger af, hvor mange 2-årige børn, der er i området, samt plads i institutionen. Her er tilknyttet 1 pædagog og 1 medhjælper som fast personale.. Denne stue er delt op i to. En spiseafdeling og et legested og sovested.
Derudover har børnehaven 2 værksteder på 150 kvadratmeter. Et træværkssted med høvlbænke, hvor børnene har mulighed for at save og hamre. Her er placeret en brændeovn, så stedet også kan benyttes om vinteren. Et kreativt rum, hvor der bl.a. kan males, og hvad der ellers laves af større kreative ting.
Herudover har vi et 90 kvadratmeter stor rum, vi kalder ”Knasten”, som bl.a. bliver brugt til opbevaring af mooncars og bus, samt legerum i dårligt vejr.
Udendørs fysiske rammer
Udenfor har børnehaven en stor legeplads med mange gemmesteder og rig mulighed for udfoldelser. Legepladsen er bygget op af naturmaterialer, så som gynger, klatremiljø, rutschebane, sandkasse og vandpjaskested. Derudover har vi en fiskekutter, hængekøjer og en fodboldbane.
Børnehaven har en stald på 80 kvadratmeter. Der bor gårdkattene.
I børnehaven har vi også en bus, som bliver brugt til ture ud af huset. Disse ture bliver prioriteret højt af både børn og personale.
En gang om året, bliver legepladsen gennemgået af Lederen og en tilsynsførende fra kommunen, med henblik på vedligeholdelse og sikkerhed.
Dagligdagen i børnehaven
Vi åbner børnehaven kl. 6.15 hver dag, og modtager børnene stille og roligt i Stuehuset, hvor der tilbydes morgenmad indtil ca. kl. 8.00.
Morgenen er vigtig for de fleste mennesker, og derfor tager vi udgangspunkt i børnenes behov og interesser. Så hvis behovet er at blive ”nusset”, er der også tid til det. Derudover snakker vi, spiller, læser, tegner eller leger.
Om morgenen bliver der bagt brød eller kage til frugt om eftermiddagen, medmindre fryseren er fuld.
Kl. ca. 8.00 til 8.30 går børn og voksne ud på deres egne stuer, eller hvis årstiden /vejret er til det, går vi ud. Er vejret meget dårligt, eller har vi bare lyst til at blive inde, er der mulighed for dette. Det skal siges, at vi er generelt meget ude hver dag, så det er vigtigt for børnene, at de har praktisk tøj med, der passer til vejrforholdene.
Hver morgen skal Kattene fodres, det hjælper børnene med.l.
Om formiddagen har personalet forskellige funktioner. Eks. 2 kører med bussen, 2 er på værkstedet og resten er ude eller inde.
Mellem kl. 9.30 og ca.11.00 har vi leg, gå ture, værkstedsaktiviteter og bussen kører ud til dagens udflugtsmål.
Vi vægter værkstedsaktiviteterne og busturene meget højt, men disse kan aflyses ved dårlige køreforhold og ved personalemangel, såsom sygdom, møder og andet.
Værkstedsaktiviteterne kan bl.a. være at gå i gymnastiksalen, hamre og save i værkstedet, male ude eller inde, synge, gåture eller aktiviteter efter årstiden.
Målet er at vække børnenes interesse for kreative ting. At de oplever glæden ved at samarbejde med andre børn og voksne omkring et emne. At de udvikler fantasi, kreativitet og færdigheder, samt at vi har haft en dejlig/spændende dag sammen.
Bussen kører med 2 voksne og de 9 børn, der står på skovturslisten ud for hver stue, til et måske på forhånd bestemt sted. Turene kan gå til skoven, stranden, museet, Kattegatcentret eller være en indkøbstur til maddagen eller indkøb af dyrefoder. Sker der i lokalområdet noget spændende, tager vi ud og ser det.
Vi tilstræber, at skovtursholdene er alders- og venskabsopdelt, sammensat af børnene mellem 2-6 år. Bussen er hjemme igen inden frugt. Den lille gruppe (Roladen) er hjemme til middag.
Målet er, at børnene oplever glæden ved at færdes i naturen, lærer årets gang at kende og får respekt for naturen. At de på deres måde får kendskab til, hvordan man værner om naturen. Dette kendskab opnås ved at snakke, indsamle, undersøge og kikke i bøger, men ikke mindst ved, at de voksne viser sig som gode eksempler for børnene.
Frokost
Ved 11.00 tiden går en 2-3 børn og 1 voksen ind og dækker bord til frokost. Vi spiser vores madpakker, hvortil der tilbydes mælk. Mens de sidste bliver færdige, læser vi eller snakker om, hvad der interessere børnene lige nu og her. Vi synger enten før eller efter madpakkerne, eller finder på andre sjove lege. Bagefter hjælper vi hinanden med oprydningen og går ud.
De yngste bliver skiftet og puttet.
Vi tror på, at børn/voksne har brug for at spise i rolige omgivelser. Så derfor dæmper vi støjniveauet, og prøver at få en hyggesnak ved bordene.
Tandplejeren kommer en dag hver anden uge, hvor de efterser og børster børnenes tænder.
Efter frokosten kan børnene være inde på skift, mens resten går ud og fortsætter, hvor de slap med leg, praktiske ting og kælen for dyrene.
Der er tid til en middagslur for de der har behov for det.
Frugten gøres klar til kl. 14.00 af et par børn og en voksen. Institutionen får forskelligt frugt, alt efter årstiden, og børnene har mulighed for at vælge forskelligt frugt. Efter at børnene har spist frugt, bliver der tilbudt brød og en gang imellem kage, som skylles ned med vand.
Hvis vejret er til det, går vi ud efter frugt. Dyrene fodres med brød- og frugtrester af børn og voksne i fællesskab.
I løbet af eftermiddagen når børnene hentes, er der mulighed at snakke med forældrene, hvis der er behov for det.
Maddag
Hver onsdag er der ”Smør selv” maddag, hvor børnene er med til at bestemme menuen. Børnene hjælper, i det omfang de kan, med at tilberede maden.
Legen
Legen bliver prioriteret højt i hverdagen. I legen stimuleres alle udviklingsområder (sociale, følelsesmæssige, motoriske, sproglige og intellektuelle). Børn bruger legen til at bearbejde deres oplevelser og efterligne de voksnes verden.
Ligeledes giver børnehavens rammer børnene en god mulighed for at udvikle deres fantasi i legen.
Vi har en stor legeplads, som indeholder mange kroge og gemmesteder, hvor man kan være sig selv. Der er klatretræer, en sandkasse, gynger, legehuse, en masse jord til at grave i og mange steder at bygge huler. Knasten er en ”indendørs” legeplads, som giver mange muligheder for leg og diverse aktiviteter, når vejret er meget dårlig.
Vi respekterer legen på børnenes præmisser, uden at legen bliver voksenstyret. Børnene bestemmer selv, hvem de vil lege med. Kommer der rigtig gang i en udeleg, det ville være synd at afbryde, er der mulighed for at få madpakkerne med ud.
Drengenes karakteristiske lege, så som højt hulebyggeri, fange- og krigslege respekteres. Pigernes behov for at nusse om deres dukker og afvikle deres rollelege tilgodeses med legehuse og mange kroge, hvor de kan være i fred.
Vi leger med børnene, og benytter os af både gamle og nye lege, som f.eks. boldspil og sanglege.
Vi er på legepladsen og giver støtte, hvis det er nødvendigt, således at det ikke er jungleloven der hersker.
Brobygning
Vi skal arbejde på at børnenes overgang til skole, bliver en god oplevelse for det enkelte barn. Samt give børnene mulighed for at udvikle og forberede sig til mødet med skole og Sfo.
Værdierne for skole børnehave samarbejdet skal bygge på: Udvikling, ansvarlighed og åbenhed.
Dette vil vi gøre:
· Gennem dialog, udveksling af personale og fælles kurser.
· Ved at skabe gensidig forståelse og indsigt i vores arbejde. Herunder kendskab til hinandens læreplaner, virksomhedsplaner og arbejdsmetoder.
· Ved at børnene møder skolen/Sfoén og dens personale under forskellige former, inden skolestart.
Samarbejdsmodel:
· Anders deltager i introduktionsmødet på skolen i januar.
· Sfo medarbejder kommer 2 til 3 gange i marts måned, hvor hun deltager i aktiviteter med børnene.
· April/maj kommer børnene ca. 5 gange på besøg i børnehaveklassen og Sfoen.
· I juni måned overdrages børnene, mundtligt til skole/Sfo, hvor forældrene har mulighed for at deltage.
· I op til 10 uger fra skolestart, vil en pædagog fra børnehaven, være i børnehaveklassen i 10 timer om ugen.
· I november måned evalueres årets ”Brobygning”
Førskolegruppen
Skovture
Denne gruppe er ud over de almindelige skovture hver onsdag på bustur. Førskolegruppen starter hen på efteråret og varer indtil sommerferien. Meningen med denne gruppe er at give dem flere og anderledes udfordringer, men også at disse børn, kan finde hinanden, inden de skal til at gå i skole sammen. F.eks. udvikle venskaberne på tværs af stuerne og få større kendskab og respekt af hinanden.
Cykelture
Om sommeren er der også cykelture for de store børn, hvor vi tager på en lille tur ud til skov eller strand med vores madpakke i rygsækken. Børnene skal selv have deres cykel og cykelhjelm med hjemmefra. Det er selvfølgelig kun de børn, der kan cykle selv og sikkert, der kan komme med på disse ture. Der bliver lavet en lille cykelprøve inden turen.
Fodboldturnering
Om sommeren er de store børn med i en fodboldturnering for kommunens børnehaver. Vi øver os flittigt på vores egen fodboldbane i løbet af året.
Nærmiljøet
Dagplejen kommer en gang om ugen, på besøg i børnehaven. Besøgene betyder, at børnene, når de starter i børnehaven, har et kendskab til stedet/de voksne og derfor falder hurtigere til.
Desuden er der også mulighed for, at mødregrupper og andre forældre kan komme og benytte børnehaven sammen med deres børn, en gang om ugen.
Dyrehold
Traditioner og temaer
Vi synes, at det er vigtigt for børnene, at vi giver vores traditioner videre til dem. Vi har i årets løb forskellige traditioner, som tager udgangspunkt i årstiderne.
· Fastelavn: Hvor vi slår katten af tønden, laver fastelavnsris og klæder os ud
· Påske: Hvor vi klipper påsketing og har påskeløb.
· Udflugt: Vi tager i maj måned i familieparken.
· Koloni: Omkring maj måned tager skolebørnene på koloni med 2 overnatninger.
· Bedsteforældredag: Bedsteforældrene bliver inviteret i børnehave.
· Storbørnsfest: Fest for de børn der skal i skole efter sommerferien.
· Sommerfest: Hvor børnene underholder med noget de har øvet sig på. Det kan være teater eller en sang. Vi slutter med fællesspisning.
· Efterår: Hvor vi bl.a. indsamler kastanier og blade.
· Julen: I november starter børnene med at lave julegaver. Vi fortsætter ind i december, hvor vi også klipper julepynt, synger julesange og hører julehistorier. Der bliver bagt småkager, som bliver spist med stor lyst.
· Fødselsdage: Når et barn har fødselsdag, bliver det oftest holdt i børnehaven, nogle gange bliver vi inviteret til fødselsdag hos barnet.
Forældresamarbejde
Det er af stor betydning, at forældre og personalet i børnehaven har et godt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at der er en åben og ærlig kontakt de voksne imellem, hvor der udveksles viden og information om barnets dagligdag. Det er en af de ting, der gør, at børn føler sig trygge.
Vi vil gerne have, at børnehaven er et sted, hvor forældre kan og vil ytre sine meninger, både positivt og negativt, da personalegruppen kun kan ændre tingene, hvis de kender til ”problemet” eller nyde den positive respons. Dette kan ske igennem den daglige kontakt ved aflevering og afhentning af barnet, involvering i forældrebestyrelsen eller ved at deltage i forældrearrangementer.
Forældresamtaler
Mindst en gang om året afholdes der forældresamtaler, hvor der tales om barnet. Disse kan ønskes af forældre eller personalet. Nye børn bliver tilbudt en samtale efter ca. 3 mdr.
Forældremøder
To gange om året afholdes der fælles forældremøde, hvor der én gang om året er valg til forældrebestyrelsen. Møderne kan have forskellige temaer, evt. med en foredragsholder. Her er der
mulighed for at komme med ris og ros og høre, hvad der sker i institutionen.
Hygge/arbejdsdage
1-2 gange om året holder vi arbejdsdag. Denne dag bruger vi til bl.a. til at male, rydde op, reparere ødelagte ting og lave fornyelser. Bagefter hygger børn og voksne sig sammen med fællesspisning.
Daglig information
Der er på hver stue en whiteboardtavle, hvor vi hver dag skriver, hvad der skal ske/er sket i dagens løb. Vi forventer, at forældrene hver dag læser informationerne.
Månedsbrev
En gang om måneden får alle børn et månedsbrev med hjem. I brevet kan der læses om aktiviteter og arrangementer, nyt personale/barn og praktiske oplysninger.
Børnehavens hjemmeside:
boernehavenfrihedslyst.dk
Brugernavn: frihed
Kodeord: Dette er kun for børnehavens brugere.
Interne samarbejdspartnere
I børnehaven er det nødvendigt, at der er et tæt samarbejde, en god kommunikation og koordination mellem personalet. Det er utroligt vigtigt med en åbenhed og ærlighed for at skabe et godt arbejdsklima.
Personalemøder
En gang om måneden afholdes der personalemøder fra kl. 17.00 til 19.00. Disse møder bliver brugt til at snakke om bl.a. børn, pædagogisk praksis, praktiske gøremål samt nye tiltag.
Vi forsøger at afspadsere disse optjente timer i perioder, hvor der er færrest børn.
Stuemøder
Vi afholder stuemøde på ca. 2 timer, 1 gang om måneden i arbejdstiden. På mødet diskuteres bl.a. stuens børn, deres trivsel og praktiske gøremål.
Pædagogisk weekend/dag
En gang om året afholder børnehaven en pædagogisk weekend/dag, der bruges til diskussioner eller fordybelse i aktuelle emner, som f.eks. personalesamarbejde, personalepolitik og pædagogik.
Eksterne samarbejdspartner
Ud over samarbejdet på stedet, samarbejdes der med flere faggrupper, bl.a.:
· PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning).
- herunder talepædagog, fysioterapeut og psykolog
· Socialrådgiveren
· Sundhedsplejersken
· Kommunen/forvaltningen
· Kommunens andre børnehaver
· Dagplejen
· Skolen/SFO
· Seminariet
· Støttekorpset
Uddannelsespolitik
Vi modtager, som uddannelsesinstitution, både øvelses-, 1. og 2. års lønnede og merit praktikanter.
Vores forventninger til den studerende er:
· Engagement, aktiv deltagelse og indlevelse i det faglige, pædagogiske og praktiske arbejde.
· At den studerende stiller sig spørgende overfor os, tør bruge sig selv og overskride sine egne grænser.
· At den studerende indgår i arbejdet på lige vilkår med det øvrige personale og er ansvarlig overfor de opgaver, der skal løses.
· At den studerende kan lide udelivet, være i naturen og bruge den.
· At den studerende informerer de praktikansvarlige om sit uddannelsesforløb og udtrykker sine forventninger til praktikstedet og sig selv.
Vi skal, som uddannelsesinstitution, holde os orienteret om de nye tiltag indenfor vores fag og uddannelse. Det gør vi i form af møder, fagblade, osv..
Den lønnede studerende er med i normeringen.
Forældrebestyrelsen
Bestyrelsen fastsætter overordnede principper for daginstitutionens virksomhed og for anvendelse af en budgetramme indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Lederen deltager i møderne, hvor hun informerer om institutionens budget, større indkøb og hvad der er sket siden sidst/hvad der rører sig i institutionen.
Dagsordenen laves i fællesskab af formand og leder. Der afholdes minimum 4 møder om året.
Forældrebestyrelsen er med til at ansætte nyt personale. Der er mulighed for at komme på kursus i forbindelse med arbejdet i forældrebestyrelsen.
Der afholdes valg til forældrebestyrelsen hvert år, inden udgangen af september. Et medlem vælges for 2 år. Suppleanterne vælges for et år af gangen. Suppleanterne kan deltage i alle møderne.
Budget
Budgettet skal anvendes således, at børnehavens identitet bevares og udvikles. Det betyder, at ude aktiviteterne, bussen og værkstederne skal kunne fungere. Dertil kommer, at ved årets udgang, skal der være et overskud i regnskabet på ca. 25.000 kr., der kan lægges til vores opsparing til en ny bus.
|
|
|
|
|
|
 |
|
